Due

Duen er det universelle symbol på fred. Udover fred symboliserer den renhed, enkelhed, harmoni, håb og genfunden lykke.

I den kulturelle sfære symboliserer duen sublimeringen af det dyriske instinkt. Fra et hedensk perspektiv symboliserer duen også renhed og henviser til kærlighedens renhed, men ved komplementaritet forbindes den med kødelig kærlighed og seksuelle instinkter.

Duen er den fugl, der optræder sammen med billedet af Afrodite og Eros, og som symboliserer de elskendes opfyldelse af deres begær.

Den repræsenterer derfor det, mennesket besidder, som er uforgængeligt og uhåndgribeligt, et vitalt princip, sjælen, kærlighedens essens. Den er symbolet på kærlighed, især når den repræsenteres af et duepar.

Fredsduen

Oprindelsen til den kristne brug af billedet af den hvide due som et symbol på fred og håb kommer fra en bibelsk passage fra Det Gamle Testamente. Efter syndfloden slap Noah en due løs, som fik til opgave at finde tørt land.

Efter sin rejse vender hun tilbage med en olivengren, hvorigennem hun advarer Noah om, at syndfloden har lagt sig, og at der er land og håb for mennesket.

Derfor er duen også en budbringer af gode nyheder.

Helligåndens due

I den jødisk-kristne mytologi er duen det vigtigste symbol på Helligånden, den tredje person i den hellige treenighed (Faderen, Sønnen og Helligånden).

Det skyldes, at da Jesus blev døbt, dalede Helligånden ifølge Bibelen ned over ham i form af en due.

Hvid due

Den hvide due bruges oftest i kristen ikonografi på grund af dens ubesmittede hvidhed. Afbildningen af duen, der forlader Sankt Polykarps krop efter hans død, symboliserer for eksempel sublimeringen af livet, fra kropslig eksistens til åndelig eksistens.

Læs også:

• Kristendommens symboler
• Sluge